Nyt kampagneflow: Et markant bedre overblik og leads (m. kontakter) på mail

Vi arbejder hele tiden på at gøre Lasso Sales endnu skarpere for dig og dit salgsteam. Derfor har vi netop lanceret en stor opdatering af vores kampagneflow.

Hvad er nyt?

Vi har bygget et helt nyt kampagneflow, der guider dig trygt igennem opsætningen trin-for-trin. Samtidig lancerer vi en af vores mest efterspurgte funktioner: Muligheden for at få leveret dine leadlister direkte på e-mail – inklusiv kontaktpersoner.

  • Nyt arbejdsflow: Vi guider dig trin-fortrin.
  • Få dine leads i indbakken (nu med kontaktpersoner!): Du kan nu modtage en Excel-fil med alle din leads direkte i din indbakke.
  • Segmentér nemmere og upload branchekoder: I det nye flow har vi gjort det endnu mere fleksibelt at arbejde med branchekoder.

Nyt arbejdsflow: Vi guider dig trin-for trin

For at sikre en mere struktureret tilgang til dit opsøgende salg, har vi opdateret hele brugerfladen for oprettelse og håndtering af kampagner.

Du bliver nu guidet igennem en simpel 5-trins proces, hvor du til en start skal vælge din målgruppe. Her vil du med det samme kunne se hvor mange virksomheder, som matcher dine kriterier.

  1. Målgruppe: Definer din målgruppe og dine kriterier.
  2. Levering: Vælg præcis, hvor og hvordan du vil modtage dine leads.
  3. Planlægning: Tilpas hvornår dine leads skal leveres.
  4. Detaljer: Navngiv kampagnen og tildel en ansvarlig.
  5. Opsummering: Bekræft og opret.

Få dine leads i indbakken (nu med kontaktpersoner!)

Rigtig mange af jer har efterspurgt en nemmere måde at trække data ud på, når I skal aktivere jeres leads.

Derfor kan du under trinnet "Levering" nu vælge "Excel". Du indtaster blot din e-mailadresse, og så leverer vi en fuld Excel-fil med alle dine leads direkte til din indbakke.

Segmentér nemmere og upload branchekoder

I det nye flow har vi gjort det endnu mere fleksibelt at arbejde med branchekoder.

Du kan nu nemt søge, udvælge og ekskludere specifikke brancher direkte i overblikket. Som noget nyt kan du også uploade branchekoder, så du hurtigt kan overføre komplekse målgrupper fra dine egne lister eller tidligere analyser direkte ind i Lasso Sales.

Klar til at prøve det nye flow?

Hop direkte ind i Lasso Sales og opret en "Ny Kampagne" for at opleve det nye design og de nye funktioner.

Spørgsmål?

Så giv os et kald på +45 71 74 78 12, eller book et online møde med Kristine eller Frederik. De sidder klar til at hjælpe dig med sparring, opsætning mm.