---
title: "Gratis CVR-data og mere fleksibilitet i brugen af credits"
url: "https://support.sales.lassox.com/da/article/gratis-cvr-data-og-mere-fleksibilitet-i-credits"
language: "da"
last_updated: "2026-03-12T11:14:39.474Z"
---

# Gratis CVR-data og mere fleksibilitet i brugen af credits

Vi har opdateret vores credit-system for at give dig mere gennemsigtighed, fleksibilitet og vigtigst af alt, flere leads. Vi skelner nu mellem gratis CVR-data og vores Live Nummer & Kontaktpersoner

### Hvad er nyt?

Indtil nu har du betalt 1 credit for et lead (CVR-data), uanset om der var et Live nummer eller ej. Det er nu ændret - til din fordel:

-   **CVR-data er gratis:** Få så mange leads tilsendt som du vil - du bruger kun credits på de direkte og verificerede kontaktoplysninger.
-   **Flere credits til Pro:** Pro-pakken er opgraderet fra 300 til **500 credits hver måned**.
-   **Gennemskuelig pris:** Har du brug for flere credits? Du kan købe ekstra credits til **1 kr. pr. stk,** og få rabat ved køb af større pakker

### Hvordan fungerer det i praksis?

Du kan søge, filtrere og sammensætte kampagner på tværs af hele det danske CVR-register uden at bruge en eneste credit. Det er først, når du ønsker adgang til de kvalificerede kontaktoplysninger, at vi trækker credits:

-   **CVR-data & segmentering:** 0 credits (Altid gratis).
-   **Live Nummer:** 1 credit pr. stk.
-   **Kontaktperson:** 2 credits pr. stk.

> **Hvad er forskellen?** CVR-data inkluderer kun det officielle telefonnummer registreret i CVR, og der bliver ikke taget forbehold for om det er reklamebeskyttet eller ej.
> 
> Et **Live Nummer** er et verificeret, direkte nummer distilleret fra fire forskellige kilder: CVR, teledata, søgemaskiner og firmaets hjemmeside. Der er ligeledes også taget højde for reklamebeskyttelse og Robinson-listen. Med Live Nummeret er du er garanteret, at du må ringe på det, og det er det bedste, af de numre der er tilgængelige.

### Hvordan bruger jeg den nye gratis CVR-data?

Det sker helt automatisk når du laver kampagner - vi trækker ikke credits medmindre du har klikket "Vis" eller sat din integration op til at levere med enten Live Nummer eller kontaktpersoner automatisk.

Du kan frit lave en kampagne i Sales hvor du bruger Live Nummer & Kontaktpersoner som filter. Du bruger først credits når du vælger at vise dem via Leadkortet eller slår dem til i din integration.

**Hvornår trækkes der credits?**

Måden dine credits trækkes på afhænger af, hvordan du arbejder i Lasso:

**1\. Direkte i Lasso (Leadkortet)** Her har du den maksimale kontrol. Du kan oprette dine kampagner og få leveret dine leads kvit og frit. Credits trækkes først i det øjeblik, du aktivt vælger at afsløre et livenummer eller en kontaktperson på det enkelte leadkort.

![](https://cdn-assets.productfruits.com/6066240e-d870-469e-bcb3-fac7e0f1a5dd)

**2\. Via Integrationer (Automatisering)** Hvis du har sat Lasso op til at sende leads direkte til dit CRM-system, styrer du forbruget i dine kampagneindstillinger. Her vælger du på forhånd, om Lasso automatisk skal medsende livenumre og kontaktpersoner. Credits trækkes her løbende, hver gang et lead leveres med de valgte data.

**OBS.** Det skal indstilles for hver enkelt kampagne og vil følge med, hvis du kopierer en kampagne.

![](https://cdn-assets.productfruits.com/78191bee-0c5a-4f19-99fe-d929800bb6ad)

### Midlertidig pause på Live Nummer-opdateringer

Som led i forbedringen af Lasso Sales og for at give dig fuld kontrol over dit forbrug, har vi midlertidigt sat automatiske Live Nummer-opdateringer på pause indtil maj.

I maj lancerer vi et nyt workflow, hvor du selv styrer dit forbrug: Vil du verificere alle numre hver måned, eller kun opdatere, når der sker noget nyt (f.eks. et bedre nummer eller et fjernet nummer)?  
  
**Vi søger også beta-testere til netop den feature.** Så kunne det være relevant for dig eller du bare gerne vil vide mere om det så skriv til: Christian på [cvo@lassox.com](mailto:cvo@lassox.com)

**OBS:** Det er *kun* Live Nummeret, der er påvirket.

## Spørgsmål?

Så giv os et kald på +45 71 74 78 12, eller book et online møde med [Kristine](https://meetings-eu1.hubspot.com/kristine-lindorff?uuid=489e192d-6de5-4a9c-97db-538a74f16675&utm_source=hs_email&utm_medium=email&_hsenc=p2ANqtz-_9yK-_cAfEpCTNMHv9_oOw-NqBberO0encxzXTrjf2rsIvIbHGmZg3q7KnHxEr3KrnZSDA) eller [Frederik](https://meetings-eu1.hubspot.com/frederik-haagensen?uuid=5a2a1507-35a3-48cc-ae5b-ec6753e0702b&utm_source=hs_email&utm_medium=email&_hsenc=p2ANqtz-_9yK-_cAfEpCTNMHv9_oOw-NqBberO0encxzXTrjf2rsIvIbHGmZg3q7KnHxEr3KrnZSDA). De sidder klar til at hjælpe dig med sparring, opsætning mm.
